Jeg har arbejdet med Joomla professionelt siden 2005 som selvstændig webudvikler, og har derfor været med hele vejen fra Joomla "blev til".
Jeg har en stor erfaring med systemet, hvad enten der gælder design, programmering af komponenter, moduler og plugins eller administrative opgaver, opsætning, optimering, drift, genopretning efter hacking m.v..
Holder I jeres website opdateret? DET BØR I. Det er vigtigere end man måske tror, når "alt nu alligevel virker". Men så er der måske lige det med tiden - der er måske andre og vigtigere opgaver i virksomheden, og så bliver det ikke gjort. Lyder det bekendt?
Joomla frigiver opdateringer ca. 1 gang om måneden, hvor der ofte både er alm. fejl- og sikkerhedsrettelser inkluderet i opdateringen. Det samme gør sig gældende med 3. parts udvidelser med varierende frekvens. Opdatering er et vigtigt element i driften af et website, og kan have stor indflydelse på sikkerheden af websitet. Det er dog også set, at opdateringer kan introducere problemer, så jeg forstår godt hvis det kan føles en smule utrygt selv at gennemføre opdateringerne.
Derfor tilbyder jeg også at fungere som virksomhedens forlængede IT-mand, hvor jeg overtager ansvaret for udrulning af alle systemopdateringer. I kan samtidig benytte mig via en "klippekortsordning" eller på timeafregning, til opdatering eller udvidelse af indholdet på jeres website. I skal blot levere tekster og billedemateriale - så klarer jeg resten.
Er de seneste nyheder år gamle? I så fald sender I et forkert signal til potentielle kunder. Det svarer lidt til, at der er døde fluer i udstillingsvinduet. Nyheder, eller en blog kan være et værdifuldt værktøj i online markedsføring, men det er vigtigt at man ikke "går i stå".
Som mennesker er vi fra naturens side indrettet, så vi helst vil holde med vinderne. I overført betydning, at vi helst vil handle med de forretninger der udstråler succes, og hvor der er "gang i forretningen".
Det er et psykologisk spil man skal være opmærksom på, og så er Google også vild med websites hvor der jævntligt kommer nyt indhold. Det er en win/win som sagt på jysk "godt kan svare sig".
70 70 15 01
Man - Fre (10:00 - 16:00)
Joomla-CMS.dk er en del af dform ApS.
Joomla-CMS.dk er ikke tilknyttet eller godkendt af The Joomla! Project™.
Brug af Joomla!® navn, symbol, logo og tilhørende varemærker er tilladt under en begrænset licens udstedt af Open Source Matters, Inc.